Praktik i Klubben Rosenhøj

Uddannelsesplan for Klubben Rosenhøj 2011

Institutions navn: Fritids og Ungdomsklubben Rosenhøj
Adresse:
Rosenhøj 31, 8260 Viby J
Telefon:
87138273
Mail: rosenhoj@bu.aarhus.dk
Hjemmeside: www.klubbenrosenhoej.dk

Ledelse:
Leder: Merete Poulsen, mpou@aarhus.dk
Souschef: Jakob Kristensen, jakr@aarhus.dk

Personalegruppen:
Vi er pt. 10 ansatte – her i blandt 1 leder, 1 souschef, (+ typisk en eller to Studerende) Vi er en blandet flok. Klubpædagog, Socialpædagog, alm. Pædagoger, folkeskolelærer og socialrådgivere. Desuden har vi lige nu 1 motorlære og en rapper tilknyttet vores hus,

Åbningstider 2011:

Fritidsklubben

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

13-18

12.00 - 21.00

12.00 -18.00

12.00 -18.00

13.00-17.30

 Ungdomsklubben

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

18.00-22.00

Lukket

18.00-22.00

18.00-22.00

Lukket

Hvilken alder har brugerne:
I fritidsklubben er medlemmerne typisk mellem 11 og 14 år og i ungdomsklubben er medlemmerne mellem 14 og 18 år. Som praktikant forventes det, at du arbejder både i fritids og i ungdomsklubben, men at du har dit fokus i det ene afsnit.

Kort beskrivelse af målgruppen:
Fritidsklubben: ca. 40 medlemmer fra lokalområdet. Ca. 85 % er af anden etnisk baggrund end dansk.

Ungdomsklubben: ca. 70 medlemmer fra lokalområdet. Ca. 85 % er af anden etnisk baggrund end dansk. Der er en overvægt at drenge i begge klubafsnit. Vi har et samarbejde med Heldagsskolen som gør at der 4 dage om ugen kommer skolebørn i klubben i skoletiden – det drejer sig om ca. 100 unge fra 4.-7. klasse fordelt ud over ugens 4 første dage.

Vi har i 2011 valgt, at have specielt fokus på arbejdet med pigeklubber, drengeklubber, projektarbejde og vores enkeltintegration af handicappede medlemmer. Vi har lige nu 8 unge med handicap i klubben.

De unges problemstillinger
Mange af de unge som bruger klubben er udsatte i forhold til f.eks. kriminalitet og misbrug. De er kendetegnede ved at have faglige problemer i skolen og ved hyppige skoleskift. Flere af vores unge har stor mistillid til voksne og autoriteter generelt. Dele af vores medlemmer er desuden i berøring med misbrug, specielt af hash. 

De unge i klubben har ikke samme grænser og normer som det omgivne samfund. De er ofte grænseoverskridende i deres sprog og til dels respektløse i både deres ord og handlinger.

I klubben Rosenhøj er konflikthåndtering derfor en stadig større del af hverdagen. Vores unger kommer mange gange i løbet af dagen i konflikter, både med de andre medlemmer men også med ansatte i klubben. Vores unge er meget grænsesøgende.

Beskrivelse af institutionen
Klubben Rosenhøj startede i andre bygninger i 1975 og den er nu placeret midt i boligområdet Rosenhøj. Vi dækker boligområderne Søndervangen, Rosenhøj og Kjærslund.

Der bliver hver måned lavet en aktivitetsplan i begge klubafsnit. Aktiviteter foregår både i klubben og udenfor klubben. Klubben råder over en kælder til bl.a. boldspil, dans og bordtennis. Vi har et kreativt værksted og et metal/scooter/cykel værksted. Udenfor har vi et lille grønt område med bl.a. bålplads og boldbane. Vi benytter desuden de muligheder lokalområdet har. I 2008 blev vi fusioneret med fritidshjemmet Titania og vi har derfor mange kvadratmeter at have unger og klub på.

Overordnet pædagogik
Vores pædagogiske opgaver tager udgangspunkt i fritidspædagogik og ungdomspædagogik som teorigrundlag. Vi støtter medlemmernes udvikling og sociale kompetencer. Desuden vejleder vi dem og giver dem retningslinjer for at kunne mestre deres ofte modsætningsfyldte liv og derved tage ejerskab for deres eget liv.

Forældresamarbejde
Da klubben er et fritidstilbud og ikke et pasningstilbud, har personalet ikke den daglige kontakt med alle vores forældre. Derimod arbejder vi ud fra at det er forældrene som er medlemmernes primære omsorgs og opdragelsespersoner, hvorfor vi forsøger at inddrage dem i alle vigtige beslutninger omkring deres børn. Vi afholder desuden forældrearrangementer i løbet af året.

 
Som praktikant deltager du i:
·         Det ugentlige personalemøde
·        
Stop op dage
·        
Personaledage
·        
Arbejdsdage
·        
Diverse sociale arrangementer

Følgende emner kan indgå i din praktik hos os.
·         Fritids og ungdomspædagogik
·        
Værdigrundlag - værdiarbejde
·        
Strukturen i hverdagen
·        
Aktiviteter
·         Etik og moral, regler og normer
·         Pige/drenge-projekterne
·        
Kulturmødet
·        
Klubbernes nye lovgrundlag og den nye struktur i Århus (FU – Planen)
·         Virksomhedsplanen – Lokal udviklingsplan
·        
Faglighed i personalegruppen
·        
Økonomi og ledelse
·        
Samarbejdspartnere / Tværfagligt samarbejde
·        
Den professionelle samtale i pædagogisk praksis
·        
Det gode Netværksmøde
·        
Underretninger – hvornår og hvorfor
·        
Pædagogisk arbejde med etniske unge
·        
Forældresamarbejde
·        
Rollemodeller / Den ansvarlige voksen
·        
Konflikthåndtering
·        
Grænsesætning / Tydelighed
·        
Den svære samtale med børn
·        
Et socialt belastet boligområde
·        
Magt / Modmagt og sanktioner
·        
Opsøgende arbejde
·        
BUPL – Tillidsrepræsentant
·        
Arbejdet med enkelt integrerede handicappede

Metoder i huset
·         Kontaktpædagog ordningen
·        
Bekymringsbarometer
·         Medlemsbeskrivelse
·        
Projektmodellen
·        
Konflikttrappen
·        
Situationsanalyse
·        
Praksisbeskrivelser
·        
Kompetence begrebet
·         Opsøgende arbejde
·         Arbejdshypoteser
·         Handleplaner og statusmatrix

Du kan forvente af din(e) vejleder(e):
·         At denne/de har lyst til at være din vejleder
·        
At denne/de er tovholder i forhold til at nå de opsatte mål
·        
Faglig sparring og konstruktiv kritik
·        
Sparring i forhold til emner i praktikken
·        
At der vil være tid til vejledning/coaching en fast dag hver uge
·         En evaluering af din praktik.

Du kan forvente af din kommende personalegruppe:
·         At de er klar til at svare på alle dine spørgsmål
·         At de så vidt muligt er til rådighed for gode råd og sparring
·         At de ser dig som en aktiv del af vores personalegruppe
·         At de alle har sagt ja til at have en studerende i huset

Vi forventer af dig:
·         At du har besøgt klubben inden du starter
·         At du har lyst til en udfordrende praktik her hos os
·         At du tager et stort medansvar for at definere praktikperiodens indhold.
·         At du i forbindelse med dine opgaver laver et oplæg til et personalemøde
·         At du efter indkald på skolen holder et kort oplæg om hvad du har fået ud af det
·         At du i en eller anden form laver en skriftlig vurdering af os som praktiksted.
·         At du deltager på lige fod i det praktiske arbejde
·         At du blander dig
·         At du viser initiativ og selvstændighed i forhold til hverdagen i klubben
·         At du arbejder med klubbens metoder i teori og praksis


Institutionens graduerede mål:

Pædagogstuderende i øvelsespraktik:
·        
Kendskab til og forståelse for brugergruppen
·         Øve sig i at iagttage og beskrive pædagogisk arbejde.
·         Indblik i pædagogiske metoder og personalesamarbejde.
·         Øve sig i ansvarlighed og overblik.
·         Øve sig i at reflektere over sig selv, egne ressourcer og begrænsninger.
·         Indblik i konflikthåndtering

Pædagogstuderende i 1.lønnede praktik:
·         Indsigt i og forståelse for brugergruppen.
·         Iagttage, analysere, vurdere og begrunde pædagogisk praksis.
·         Indsigt i pædagogiske metoder og personalesamarbejde.
·         Udvikle ansvarlighed og overblik
·         Udvikle evne til at reflektere over sig selv, egne ressourcer og begrænsninger.
·         Udvikle evne for konflikthåndtering

Pædagogstuderende i 2. lønnede praktik:
·         Udvise evne til at planlægge og gennemføre pædagogiske forløb selvstændigt.
·         Afklare faglig/personlig kompetence.
·         Afklare egne pædagogisk holdninger og metoder.
·         Udvise ansvarlighed og overblik.
·         Udvise evne til at reflektere over sig selv, egne ressourcer og begrænsninger.
·         Udvise evne i konflikthåndtering

Forventninger til alle studerende i øvrigt:
·         At du undrer dig
·         At du er spørgende
·         At du er engageret
·         At du er nysgerrig og åben for nye indtryk

Forventninger til socialrådgiverstuderende:
·         Bruge sin viden om sociale problemer, individer, familier og samfund
·         Beskrive og analysere målgruppens sociale problemer
·         Beskrive og analysere institutionens metodiske grundlag og sociale indsatser
·         Udvælge sociale indsatser i konkret socialt arbejde herunder planlægge og 
        gennemføre pædagogiske forløb med målgruppen selvstændigt.
·         Etablering af professionelle og rollesikre relationer til medlemmerne samt 
        samarbejdspartnere  
·         At der arbejdes refleksivt med egen læring samt egne ressourcer og 
        begrænsninger.
·         Klar og tydelig kommunikation både i tale og skrift og særligt at der udvises evne 
        for konflikthåndtering
·         Afklare egne faglige holdninger og metoder.
·         Udvise ansvarlighed og overblik.